Bliv medlem

Vi optager nye medlemmer i Overdosseringen, når der er ledige pladser. Optaget sker gennem en fælles beslutning på det månedlige fællesmøde på baggrund af en skriftlig ansøgning.

Vi har to typer pladser:

– Faste pladser til 825 kr. om måneden, hvor du har dit eget bord, du fast kan disponere over.

– Flex-pladser til 450 kr. om måneden, hvor du deler pladsen med de andre flex-medlemmer, og hvor det skifter fra dag til dag, hvem der sidder hvor, og hvor mange der skal deles om pladsen.

Internet og print (i rimeligt omfang) er inkluderet i prisen. For begge pladser er der et depositum på en måneds husleje, og en kalendermåneds opsigelse.

I det store flex-rum og det ene fast-plads rum, er der i reglen er stille. I det andet fast-plads rum, hvor der også er en enkelt flex-plads, må der snakkes.  Vi har ydermere et lille ekstra rum, der i et vist omfang vil kunne bruges til telefonsamtaler, små møder m.v. Både fastplads og flex-medlemmer har ligeledes mulighed for at booke det store flex-rum til møder om aftenen.

Hvis du har lyst til at se stedet, er der for det meste nogen til stede i dagtimerne på hverdage, du kan evt. aftale en tid på info@overdosseringen.dk, men du er også velkommen til bare at komme forbi. Vores adresse er Helgesensgade 7, stuen, 2100 København Ø,

Hvis du er interesseret i en plads, så skriv en mail til ansogning@overdosseringen.dk

Fortæl lidt om:

–       Hvorfor du gerne vil være med i Overdosseringen

–       Hvad du regner med at skulle lave hernede

–       Hvor længe du regner med at skulle være medlem (især hvis du kun forventer at ville en del af stedet i en fra starten afgrænset periode).

Vi prioriterer ansøgere, der har lyst til at være en aktiv del af fællesskabet i en længere periode, og forsøger at samle en blanding af folk, der laver forskellige slags aktiviteter.